Nu nærmer tiden sig, hvor Birgitte og jeg drager mod Peru. Der er efterhånden ikke en gang 14 dage til længere. En ret skræmmende tanke!
En dag som i dag har jeg svært ved at forstå, hvad det er der driver mig væk fra det skønne Danmark. Vejret er fantastisk, og jeg sidder lige nu på vores terrasse, og nyder et par friske blommer fra haven. Kan det blive bedre?
Til jeres orientering er der lige nu 15 grader i Lima – og overskyet.
Ikke umiddelbart særligt tiltrækkende, for en solglad pige som mig.
Alligevel er der dog et eller andet der driver mig, og ikke kan få de små sommerfugle i min mave til at sidde stille, af bare spænding, og længsel efter at komme af sted.
Måske er det længselen efter at komme ud og opleve verden, og komme helt ind under huden på en fremmed kultur, og forhåbentligt skabe nye relationer, i en helt anden verden end den jeg er vant til her hjemme fra. Eller også er det lysten komme ned og danse salsa til langt ud på natten – med fyrer som faktisk ved hvordan de skal bevæge sig på et dansegulv, i modsætning til mange danske mænd.
Eller måske er det et håb om at rejsen, vil modne mig, og forhåbentligt afklare mig fuldstændigt med, hvad det er jeg skal bruge mit liv på. Og i det hele taget få sat mit liv ind i en større sammenhæng.
Måske er det en blanding?
Det hele føles endnu ret overfældende, fordi der stadig er så mange uafklarede spørgsmål. Gider eleverne lytte efter? Er det nogle søde mennesker vi kommer til at bo hos? Kan man virkeligt ikke gå alene i gaderne om aftenen? Osv.
Men en i ting er i hvert fald sikker, når jeg endeligt står med dansk grund under fødderne igen, vil jeg være en kæmpe oplevelse rigere.
Jeg føler allerede at min horisont er blevet udvidet en del, i løbet af de sidste 4 uger på højskolen. Det har været en helt fantastisk tid, som har givet en masse stof til eftertanke.
Mine øjne er virkeligt blevet åbnet op for, hvor galt det faktisk står til nogle steder i verden. Og hvor meget der er brug for at vi alle tager ansvar for både vores eget liv, og måske endda endnu vigtigere at vi hjælper der hvor der virkeligt er brug for hjælp.
Jeg vil slutte for nu, og så vil der forhåbentligt komme et lille indslag mere, når rejsen kommer lidt tættere på, og jeg er ved at havde dannet mig et overblik over det hele (hvis jeg når at få det). Og ellers vil jeg forsøge at skrive lidt om mit ophold ind i mellem, så i alle har mulighed for at følge med i både gode, og dårlige erfaringer jeg nødvendigvis må få i løbet af mit ophold i Peru.

Hej Rebekka!
SvarSletJeg skulle bare lige prøve, om det virker!
Hyggeligt at snakke med dig i dag!
Vi glæder os til at læse næste udgave.
Sjovt at se billederne på facebook.
Knus mor