Jeg har nu efterhånden boet i Villa El Salvador, og det er vidst efterhånden blevet tid til at jer der hjemme også skal have en lille ide om hvad det er jeg går og laver. Om få dage begiver Birgitte og jeg os videre for at opleve endnu mere af den peruvianske kultur. I første omgang rejser vi til Cusco hvor vi har et par dage til at vende os til et noget anderledes klima. Fra Cusco tager vi videre til en del af amazones junglen, hvor vi skal være i 4 uger. I junglen skal vi undervise på en skole i en lille landsby 2 gange om ugen, hjælpe til på farmen to dage og to dage om ugen skal vi hjælpe til på selve lodged.
Jeg må nok indrømme at jeg er ved at få ret mange sommerfugle i maven, for det bliver uden tvivl en kæmpe oplevelse at rejse så langt ud midt i ingenting, og opleve hvordan nogle folk nærmest lever i små hytter. Jeg kan dog heller ikke lade være med at være lidt nervøs, da intet af personalet i junglen taler engelsk, og selvom Birgitte og jeg nu har haft spansk i fem uger, er vores spansk kundskaber vidst ikke så vel udviklede at vi for alvor kan forklare os – heldigvis findes der da det fantastiske internationale sprog – kaldet kropssprog, som vi nok er blevet mestre i, når vi en gang kommer tilbage i midten af november.
Selvom sommerfuglene basker på livet løs i min mave, kan jeg dog heller ikke lade være med at blinke en ekstra gang med øjnene for ikke at komme til at fælde en tårer, når jeg kommer til at tænke på alle de fantastiske mennesker her i Villa El Salvador vi skal undvære det næste stykke tid. Selvom alt er så anderledes end alt hvad vi kender hjemme fra kan jeg ikke lade være med at holde af det. Synes først lige jeg er ved at havde fundet mig til rette, og er ved at havde fået skabt mig en hverdag. Det er helt utroligt at tænke på at vi allerede har været her i 5 uger – tiden er bare fløjet af sted. Inden jeg har nået at se mig om er det nærmest blevet weekend igen, og når jeg en sjælden gang imellem kommer til at åbne min kalender bliver jeg halt skræmt over hvor hurtigt tiden rent faktisk er gået.
Lidt om min hverdag – Hver morgen står jeg op klokken 7.15 hvis jeg er god, klokken er vidst ofte nærmest blevet 7.30. Derefter spiser jeg morgen mad, i starten fik vi hvidt brød med smør, oliven, ost eller marmelade – hvilket vi dog hurtigt blev trætte af, til alt held opdagede vi i sidste uge, at det rent faktisk er muligt at få havregryn – så nu står morgen menuen på havregrød og frisk frugt.. Mums muns..
Omkring klokken 7.45 kommer en af mine elever ved navn Max og følger mig hen på Cepromup hvor min workshop begynder klokken 8 – eller det vil sige at det var meningen den skulle begynde klokken 8, men peruvianerne har langt fra den samme punktlighed som vi kender fra Danmark, så det første kvarter går oftest med at snakke lidt med de elever der kan finde ud af at møde op til tiden. Det primære formål med workshoppen er at forbedre deres udtale, og hjælpe dem til at holde deres engelsk ved lige, samt forbedre deres udtale af engelske ord. Efter workshoppen er færdig bliver jeg eskorteret tilbage til huset af 3 – 4 elever, da de ikke kan lide at jeg går alene på gaderne – hvilket da heller ikke er mit fortrukne.
Fra 10.30 – ca. 13.00 forbereder jeg mine spansklektier og så er det vidst også efterhånden blevet et must med en lille formiddags lur.
13.00 spiser jeg frokost, først en portion grønsagssuppe og der efter en kæmpe portion mad, som ofte består af ris, kartofler og kylling og ja man spiser både ris og kartofler på en gang. Maden er virkeligt lækker – eller det smager virkeligt godt, tror ikke helt jeg vil bruge ordet lækker, da hygiejne standarterne langt fra er de samme som i Danmark.
Fra 13.30 – 15.30 har jeg spansk undervisning, hvor jeg forsøger at lærer bare en smugle, er helt overrasket over hvor meget jeg allerede synes jeg kan forstå, selvom vi kun har været her lidt over en måned. Selvom det stadig går lidt trægt med at sammensætte sætningerne selv, går det ret godt med at forstå det spanske.
Hvis jeg kan finde en der gider at følge mig hjem efter spansk undervisningen tager jeg hjem for at forberede undervisningen til dagen efter, eller Skype :D hvilket jeg vidst nærmest er blevet lidt for stor fan af. Hvis der ikke er nogle der kan følge mig hjem bliver jeg på Cepromup og forbereder undervisningen, mens Birgitte har sin workshop, så vi kan følges hjem.
Til aftensmad for vi ofte hvidt brød med smør, oliven, ost eller marmelade eller rester fra dagsmiddagsmad hvis vi er heldige. Aften går for det meste med afslapning, snak, forberedning af workshoppen eller dans i det lokale fitnesscenter.
Jeg forsøger at komme i seng omkring klokken 11, hvilket dog ikke altid går lige godt, da Birgitte og jeg er lidt af et par snakkehoveder. Og der ud over er det vidst også lidt farligt med internet på værelset.
Weekenderne er primært gået med at se de seværdigheder der er her i Lima, og så har vi selvfølgeligt også forsøgt os med at danse salsa, hvilket er helt fantastisk.
Dette afsnit er skal bare give jer et lille indblik af hvordan en typisk dag i Peru er for mig, men som i sikkert alle ved, siger et billede mere end 1000 ord, så hvis i ikke synes det er nok, skal i være mere end velkomne til at kigge mine billeder igennem på Facebook.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar